DAITO RYU AIKIJUJUTSU

Det siges, at Daitō ryū blev brugt som hemmeligt indendørs kampkunst, som oshikiuchi, i Aizu domænet. Hvor nogle versioner ligner klassisk jūjutsu, er den version, som vi træner i Kenikan, fokuseret på at skabe særdeles stor effekt på modstanderen med, hvad der udefra set virker som disproportional lidt kraftanstrengelse. I vores daglige træning øver vi os således i at påvirke træningspartnerens interne struktur og reflekser (f.eks. ved hjælp af små runde bevægelser). På den måde kan man måske sige, at vores træning adskiller sig fra mange andre kampkunstsystemer, idet vores fokus ikke så meget er på ledlåse og slag/spark.

Der trænes i en hvid Jūdō eller Karate uniform og senere med hakama (traditionelle japanske bukser). I starten er det selvfølgelig helt i orden at møde op i lange joggingbukser og en T-shirt. Træningen består hovedsagelig af træning ‘på række’, dvs. hvor én udfører teknikken på de andre i rækken, hvorefter det er den næstes tur, eller i grupper af to. Teknikkerne udføres fra siddende, stående eller liggende position. Selvfølgelig introduceres nye også til faldteknik, så man trygt kan træne teknikkerne.

Der er en del spekulation om, hvor gammel Daitō ryū i virkeligheden er. Om ikke andet akkrediteres Takeda Sōkaku (1859-1943) for at have været den centrale figur for disseminationen af Daitō ryū i de forskellige former, vi kender i dag. Stamtræet, for den form for Daitō ryū der undervises i vores forening (startende med Takeda Sōkaku), ser ud på følgende vis: …→Takeda Sōkaku (Horikawa Taisō)→Kōdō Horikawa→Okamoto Seigō→Alstrup H. Torben.

Kenikan er tilknyttet Ōgi no kai (med hovedsæde i Odense) og følger dens grundlægger Torben H. Alstrup, som har været direkte elev af Okamoto Seigō (1925-2015). Okamoto udpegede ikke nogen efterfølger, men nogle af hans elever valgte at videreføre hans organisation under samme navn Roppōkai. I sine sidste leveår opfordrede Okamoto Torben til at skabe sin egen organisation og sikre, at aiki-basis bliver bevaret, hvilket dannede grundlaget for stiftelsen af organisationen Ōgi no kai i 2015.